Hair by Vaida ejes
og drives af Vaida S.

Vaida er en nysgerrig og inspirationssøgende frisør. Hun elsker sin saks, sit gode humør og ikke mindst dén personlige relation, der er en uundgåelig del af frisørfaget. Salon er Vaidas andet hjem. Og præcis sådan skal det føles, når du træder ind over dørtærsklen.

Hos Hair by Vaida er både blikket og saksen skarp. Vaidas nysgerrige orientering mod de nyeste tendenser sikrer dig den bedste behandling, og betyder, at du trygt kan sætte dig til rette i frisørstolen med dine forventninger og drømme i hånden. Med andre ord; Vaida er en æstetiker til fingerspidserne, der dagligt tilstræber at yde den bedste service overfor sine kunder. Derfor er hun altid meget omhyggelig i sin vejledning omkring frisure, pleje og valg af produkter. Vaida arbejder nemlig, hvor kombinationen af personlig stil, tidens tendenser og fysiske karakteristika spiller en central rolle. At finde balancen mellem disse er hendes fornemmeste opgave.

Ifølge Vaida behøver gode priser og kvalitet ikke nødvendigvis at udelukke hinanden. Derfor tilbyder hun professionelle behandlinger til overkommelige priser – uden at gå på kompromis med velvære og kvalitet. Vigtigst for Vaida er nemlig, at du føler dig tryg, forkælet, afslappet og ikke mindst i centrum. Et besøg hos Hair by Vaida skal føles som et lille skud selvforkælelse i en travl hverdag.